Vi har fundet én…

Vi har fundet en forretnings partner. En, der deler vores værdier. Og én, der vil være med på legen. Vi glæder os meget til at præsentere dig for Exato, som vi fusionerer med pr. 1. maj 2017.

Du får et højere serviceniveau, fordi vi nu kan tilbyde dig endnu flere kompetencer og kan trække på flere ressourcer. Vi dækker bedre geografisk og kan derfor servicere dig endnu mere effektivt. Det glæder vi os til!

I Cloudwise har vi oplevet en rivende udvikling, og mange har efterspurgt vores løsninger og måde at tænke på, hvor det altid handler om værdi for dig som kunde. Vi har derfor haft brug for at udvide med endnu flere kompetencer. Exato er et it-konsulenthus som os, og vi deler passion, værdier og tilgangen til dig som kunde. Vi er stærkere, når vi er flere. Både for dig som kunde og for vores medarbejdere.

Først og fremmest skifter vi navn. Vi synes, det er smartest, at vi alle hedder det samme. Exato A/S. Nu bliver vi 13 ansatte med afdeling i Odense og København. Rent praktisk er sammenlægningen i fuld gang, men du kan fange os på de samme telefonnumre og mailadresser, som du plejer.

Vi kontakter dig en af de nærmeste dage, så vi kan præsentere det nye Exato. I mellemtiden er du velkommen til at tage fat i os med dine spørgsmål. Vi er ikke længere væk, end vi plejer.

Vi glæder os til at fortælle dig mere om det nye Exato og indtil da kan du læse mere om Exato her på sitet.